Det er lykken ved det gode livet, i blant å åpne et vindu mot en ny verden. Som et fire dagers høstbesøk i Danmark - med en enslig vannlilje i dammen, modne epler på trærne, noe som perler i glasset i gode venners selskap.
Tenne lys om kveldene når natta faller på, prate sammen om alt som faller oss inn, le mye og lenge - og kjenne savnet av gode venner allerede før vi skilles igjen. År siden sist vi møttes, kanskje år til neste gang.
En klase sure druer under taket i et sommerhus, så annerledes enn hjemme i nord. Et kort sekund av luksus. Det lille, friske pustet av liv der ute. Når man åpner et vindu mot verden.
Innlegg
2 kommentarer:
Åh så dejlige ord fra dig her til morgen, så fine billeder. Jeg blev rørt!
og kjenne savnet av gode venner allerede før vi skilles igjen ...
ja, det kender jeg. Det kender vi allesammen. Lyst til at holde fast, klamre os til det gode, til vores elskede venner, vel vidende at det bare er til låns. Et øjeblik.
Smukt beskrevet. Tak! :)
Og nu ser jeg først at du har linket til mit indlæg om Orient Expressen. Jeg bliver så glad, hvis jeg kan inspirere. Og ja, vi skal tage vores liv alvorligt.
Jeg starter næste del af min rejse i dag. Det har jeg skrevet om. Og nu skriver jeg min historien. Måske bliver det til en bog. En roman. Men som udgangspunkt er det en historie til mig. ;)
God dag til dig, kære ven.
Takk samme, Lene:
God dag til deg og lykke til på skrivereisen! Jeg sitter i Århus med en kopp kaffe og skal vende nesen hjem i ettermiddag.
Legg inn en kommentar